Friday, April 27, 2007

Mere om feeds

Har lige plejet min Google Reader. Jeg skal lige finde ud af at bruge den i forhold til Bloglines. Jeg synes den største fordel er, at man med en Googlekonto i forvejen har samlet flere funktioner på ét sted - så er man fri for at skulle logge ind en helt masse forskellige steder. Desuden synes jeg vistnok også, at visningsformatet er bedre end i Bloglines.

Jeg abonnerer nu på feeds fra 23 ting, Herning Bibliotekerne, Biblog og Vidensbank for nye medier. Flere vil efterhånden komme til...

Tuesday, April 24, 2007

Messenger

Puha, jeg troede faktisk jeg var rigtig ferm til alt dette her. Men Messenger har trukket tænder ud hos mig og resten af afdelingen. Nu er jeg så i gang, men har kun prøvet Messenger. Resten må vente til senere på ugen.

Jeg tror faktisk godt jeg vil kunne komme til at bruge Messenger ellerGoogleTalk - også i fritiden ;-)

Thursday, April 19, 2007

Feeds

Da jeg skulle i gang md ugens opgave - at abonnere (shit - her kunne jeg godt have brugt en stavekontrol) på rss-feeds - opdagede jeg, at det gør jeg faktisk allerede!

Jeg vidste godt at jeg havde en Bloglines-konto, som jeg faktisk også af og til benytter, men jeg havde fuldstændig glemt min Google reader, som jeg åbenbart har oprettet i forbindelse med et tidligere kursus. Den vil jeg nu prøve at pleje lidt ;-)

Især håber jeg i næste uge, at få tid til at få styr på et lille problem, jeg tidligere er løbet ind når jeg har villet abonnere på atom-feeds.

Den sag vender jeg tilbage til.

Tuesday, April 17, 2007

Læsevitaminer

Så fik jeg lige bestilt billet til året bogdage i Århus. Jeg skal af sted sammen med gode venner fra min tid på biblioteksskolen.

Jeg glæder mig til Svend Åge Madsen, Elsebeth Egholm og Mads Steffensen.
Ville også gerne have hørt Jesper Theilgaard (har en skabs-meteorlog i maven), men jeg kan lige så godt se det i øjnene: så tidligt står jeg ikke klar ved Musikhuset.

Friday, April 13, 2007

Tanker om læring

Jeg har netop læst posten om læring og det satte faktisk nogle tanker i gang, fordi jeg beskæftiger mig en del med læring/undervisning i hverdagen.

Jeg er børnebibliotekar på Herning Bibliotekerne og har været med i udviklingsprojektet "Internet for børn og unge", hvor et af formålene var at udvikle nye formidlings- og undervisningsformer til børn og unge. Som undervisningsansvarlig i børneafdelingen er jeg lige nu i fuld gang med at udvikle og afprøve vers. 2.0 af projektet - så jeg gør mig en masse tanker om pædagogik og indlæring på den konto.

Min personlige læring?
Så sent som i onsdags sad jeg over kaffen og snakkede om det at lære nyt med min gode kollega Tina Daugaard. Og vi blev enige om, at vi faktisk er meget priviligerede i vores job. Brugernes nysgerrighed pirrer jo vores nysgerrighed - hvem kender ikke det med at fortsætte søgningen efter brugeren er gået, bare fordi man SIMPELTHEN selv må vide noget mere...?
Jeg ved ikke om det ligefrem kan kaldes læring, men det er i hvert fald en udvidelse af ens personlige vidensbank.

Tuesday, April 10, 2007

Den 2. ting

Så blev spændingen udløst: de 23 blev præsenteret på et opstartsmøde i dag. Vi kommer vidt omkring fra blogs og videodeling til nyhedslæsere og SecondLife.

På opstartsmødet fik vi alle løst den 2. ting: at oprette en blog, som skal bruges som dagbog under hele forløbet. Så det bliver lidt i omvendt rækkefølge, for den 1. ting skal vi hver især løse rundt om på kontorene.

Det bliver spændende at blive opdateret på den nye web 2.0-teknologi.